Pupenhagen - for the love of dogs

PUPENHAGEN ER EN LILLE,
NYSTARTET WEBSHOP

Vi sørger for, at hunden passer ind i indretningen

Det er vores mission at give dig mulighed for at indrette hele dit hjem med stil og smag – der er ingen grund til, at hundens ting skal gemmes væk i et hjørne. Ud med øjebæer, ind med stilsikkerhed og kvalitet!

VI ER KOMPROMISLØSE I VORES JAGT PÅ KVALITETSPRODUKTER

DET SKAL IKKE KUN VÆRE PÆNT, DET SKAL VÆRE PRODUCERET MED OMTANKE BÅDE HVAD ANGÅR MATERIALER OG PROCESSER
DESIGN

De ting, du har kunne købe til din hund, har i mange år dels været blottet for stil, dels været det samme i alle butikker. Udvalget til hunde i Danmark er præget af nylon og neon – dårlig smag og dårlig kvalitet. Det er Pupenhagens mål at give dig nye muligheder. I Danmark går vi op i indretning og tendenser, vi er førende inden for stilretningen “Nordic Cool”, og der er absolut ingen grund til, at ting til hunde ikke skulle følge med og forskønne dit hjem på lige fod med alle dine andre ting. Hundens seng fylder f.eks. en del, og det samme gør dens mad- og vandskål, og vi er særligt glade for de produkter, vi har fundet til dig i disse kategorier!

MATERIALER

Det billigste materiale i den billigste kvalitet. Sådan har man i mange år fremstillet ting til hunden. Billigt betyder i langt de fleste tilfælde også dårlig kvalitet, og i de mest uheldige tilfælde betyder det direkte giftigt. I Danmark holder vi hund som en del af familien, og vi er forlængst begyndt at tænke over, hvad vi giver vores børn at spise og at lege med, for ikke at tage om at sove med. Nu får du også mulighed for at tænke over, hvad du udsætter din hund for. Vi har fundet produkter til dig, der er lavet af ren uld, økologiske råvarer og tekstiler, naturligt latex og ægte læder, der har gennemgået miljørigtige forarbejdningsprocesser, og vi er rigtig stolte af det!

PRODUKTION

Vi har sat os for at finde produkter, der er produceret med omtanke. Det har ikke været nemt! Det er endnu ikke blevet normen at tænke i bæredygtighed, når man tænker menneskets bedste ven. Vi har haft 3 krav, når vi har fundet produkter til Pupenhagen – design, kvalitetsmaterialer og bæredygtighed. Sidstnævnte har været sværest, og det er (endnu) ikke alle vores produkter, der fuldstændig opfylder kravet om bæredygtighed. MEN vi giver ikke op, vi er i konstant i dialog med nye og nuværende leverandører om mulighederne og ambitionerne på både deres og vores vegne. Det skal nok lykkes!

Pupenhagen logo lille

HOS OS ER HUNDEN,
KUNDEN OG DESIGNET
I HØJSÆDET

MØD VORES VIGTIGSTE RÅDGIVERE

DE ER VORES INSPIRATION, VORES MOTIVATION OG VORES EVIGE FASCINATION

bartok_medarbejder

BARTOK

Denne her flotte fyr er Bartok, han er model for Pupenhagen. Bartok er en blanding mellem Grand Danois, Rottweiler, Schæfer og Golden Retriever, og han er adopteret (men sig det ikke til ham), da han var 1 år gammel. Bartok har et hjerte af guld og elsker alt og alle, og derfor er han – sammen med Dea – en del af TrygFondens korps af besøgshunde, hvor de pt. er tilknyttet som glædesspredere på to plejehjem. Bartok elsker især at prøvesmage godbidder for Pupenhagen!

Foto: www.fonnesbo.dk

samson_medarbejder

SAMSON

Samson, Snavs, det gyldne Fjols – eller bare Sammy. Kær hund, mange navne. Samson er 8 år gammel og en blanding mellem Hvid Schæfer og Labrador. Han har en lang, blond pels, som for det meste er lidt misfarvet, fordi han har rullet sig i noget klamt. Heldigvis elsker han også vand, så vi kan altid tage en tur på stranden. Da ordspillet “en hund i et spil kegler” blev opfundet, er vi ret sikre på, at det var med Samson i tankerne, for han roder sig altid ud i ballade!

Foto: www.whatupdog.dk

hannibal_medarbejder

HANNIBAL

Hannibal er en Rhodesian Ridgeback – den afrikanske løvehund. Hannibal er kæmpestor og meget flot, maskulin og selvsikker – ikke bange for noget. Men han er også en kæmpe skumfidus, som bare gerne vil putte og lege med hundehvalpe. Derudover er han en rigtig adelsmand, der gerne poserer, ikke hidser sig op, hader at få mudrede poter, ikke kunne drømme om at rulle sig i noget ulækkert eller ildelugtende, hader regnvejr og elsker bløde puder.

Foto: www.fonnesbo.dk

PRIVATLIVSPOLITIK

Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger og værner om dit privatliv.

HANDELSBETINGELSER

Klik på knappen herunder for at læse vores handelsbetingelser, inden du handler.

HVEM ER VI?

Hvem sidder der bag skærmen?

Her kan du læse lidt om hvem, der står bag Pupenhagen! Jeg hedder Marie og har altid været interesset i dyr af alle slags. I starten var det mest heste, men siden Cairn-terrieren Chekee kom ind i barndomsfamilien har det handlet lige så meget om hunde og hundetræning. På nuværende tidspunkt er familiekonstruktionen en anden (jeg er selv moren, faren hedder Henning, og vores søn hedder Albert), og familiehunden hedder Samson, men Pupenhagens hundepark tæller ligeledes min anden familie og samarbejdspartneres hunde Hannibal, Bartok og border collierne Gustav og Terkel. De to sidstnævnte har dog altid alt for travlt til rigtigt at være med.

Drømmen om Pupenhagen

Den konkrete idé til Pupenhagen opstod i starten af 2016, da vi forgæves havde søgt vidt og bredt efter pæne ting til alle vores vidt forskellige hunde. Samson med den lange, hvide pels og den muntre hang til vandhuller og mudderpøle skulle have et lækkert halsbånd i en kvalitet, der kunne holde til hans mange aktiviteter uden at filtre sig ind i hans pels, men samtidig skulle falde i hans ejers smag. Hannibal med de afrikanske rødder fryser om vinteren og i regnvejr, og er nødt til at gå med sweater og dækken. Her er det især svært at finde noget, der både er pænt og funktionelt, og samtidig ikke fratager en stor, flot hanhund al hans stil og maskulinitet!

Missionen og visionen

Samtidig bevæger både tidsånden og vores egen samvittighed sig mere og mere hen mod naturlige og giftfrie materialer, økologi, bæredygtig produktion, for ikke at tale om smukt, nordisk design – også når det kommer til vores hunde. Og her er Danmark ikke rigtig kommet med. Her er stadig en overflod af syntetiske produkter af tvivlsom herkomst og stærke farver, som leder tankerne hen på børnenes flyverdragter i 80’erne. Indtil der findes produkter, der opfylder vores krav til kvalitet, design og materialevalg i Danmark (og Pupenhagen planlægger da også egenproduktion), bliver vi nødt til at importere fra div. udenlandske producenter.

Pupenhagen logo lille

VIDEN ER VEJEN FREM

Vi her i Pupenhagen har allieret os med et par specialister inden for hundens træning og sundhed, fordi vi tror på, at viden er vejen frem – det er derfor med både glæde og stolthed, at vi introducerer Pupenhagens ekspertpanel.

MØD EKSPERTERNE

LOUISE IUEL KRARUP

Dyrlæge DVM

Vi blev anbefalet varmt fra flere sider at indlede et samarbejde med Louise ang. vidensdeling og hunde. Louise blev uddannet smådyrsdyrlæge i 2014 fra KU LIFE og har siden arbejdet hos Distriktsveterinärarne i Sverige, hvor hun primært har taget sig godt og kyndigt af smådyr som hunde og katte.

Pt. arbejder Louise på et henvisningshospital for smådyr – dvs. hvis din egen dyrlæge kører fast i diagnose og/eller behandling, så bliver du henvist til Louise!

MIA TRIER-KNUDSEN

Eksamineret instruktør og adfærdsrådgiver

Vi kan lige så godt indrømme, at Mia fra Nordhund er vores yndlingshundetræner. Bor du er nordsjælland (Mia har base i Nejede), så er de varmeste anbefalinger hermed videregivet!

Når det kommer til hunde, har Mia mere sund fornuft og intuition end fleste i kombination med en kæmpe viden om træning og adfærdsbehandling af hunde – en viden, som vi er meget stolte over at have fået lov at dele med Pupenhagens kunder.